Borgerlige bangebukse

Når Venstre-borgmestre og store erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og DI kræver, at Venstre allerede på nuværende tidspunkt, inden forhandlingerne om en skattereform for alvor er gået i gang, bøjer af på sine krav om skattelettelser, ja så beder de os reelt om give regeringen kort på hånden, som kan svække vores egen position. Og det i en grad, som risikerer at spænde ben for de skattelettelser, som Danmark har så hårdt brug for.

Det er ganske enkelt dårlig læsning af et politisk billede, hvor regeringen ikke aner sine levende råd. Regeringen har helt tydeligt haft så travlt med at blive enig med sig selv, at den ikke har haft kræfter til at overveje det efterfølgende forhandlingsforløb med Folketingets partier. Skulle vi på den baggrund give regeringen en håndsrækning og slække på vores krav om lavere skat til gavn for befolkningen og dansk erhvervsliv?

Uha, men hvad med risikoen for en skattereform, som bygger på en aftale med Enhedslisten? Det er der ikke meget, der tyder på. Men er det den vej, som regeringen vælger at gå, ja så er det et politisk valg mest af alt truffet af hensyn til regeringens overlevelsesmuligheder. En situation, som er helt uafhængig af vores krav, og hvor vi hverken kan gøre fra eller til.

Jeg håber da på, at regeringen æder rub og stub af Venstres krav. Men som i enhvert andet forhandlingsforløb kan det da godt være, at vi må bøje af, men er det der, vi skal starte .. med at bøje af? Det er en noget bemærkelsesværdig forhandlingstaktik, som jeg da ikke kan anbefale hverken borgmestrene eller erhvervsorganisationerne selv anvender, når de forhandler budgetter eller overenskomster. De må simpelthen være blevet ramt af den danske konsensus-syge eller en gang tynd forhandlings-mave. 

Men det er værre end det. Det er mildest talt ikke særlig hjælpsomt over for de partier – herunder Venstre – som kæmper for lavere skat. Lad det være sagt lige ud: Venstre har ikke behov for venner, som reelt danser efter vores modstanderes pibe og beder os om give køb på vores – vel fortsat fælles – politiske ønske om lavere skat.

Nej, vi har behov for opbakning og synspunkter i den offentlige debat, som understøtter vores politiske krav. Med mindre selvfølgelig, at man substantielt mener noget andet end Venstre. Men så skal man jo sige det, i stedet for at pakke sine offentlige tilkendegivelser ind i forhandlingsteknisk snik-snak. Jeg nægter dog at tro, at det er der, at hunden ligger begravet.

Derfor skal opfordringen herfra lyde til alle, der deler Venstres vision om lavere skat, om at have is i maven i stedet for tynd mave.