Når Margrethe Vestager her på førstedagen af dansk politiks svar på en "fætter-kusine-fest", Folkemødet på Bornholm, kaster sig ud i et på papiret ædelt forsvar for Statsministeren giver hun (endnu) et velkomment bidrag til analysen af, hvad i alverden der er foregået i hovederne på de ledende skikkelser i S og SF før, under og efter valget i september.
For et eller andet er der sket, eftersom de mange S og SF-løfter fra Fair Løsning m.v. som bekendt led en krank skæbne i det efterhånden sagnomspundne sorte tårn på Amager.
Jeg ser umiddelbart tre muligheder:
1) Socialdemokraterne og SF'erne blev simpelthen klogere af at stifte bekendtskab med de faktiske forhold i jernindustrien. Bjarne Corydon har jo ved et par lejligheder - med Finansministeriets regnedrenge åndende i nakken - måtte erkende, at Fair Løsning simpelthen ikke hang sammen.
2) De radikale pressede S og SF til at ændre kurs. De radikale havde jo med blandt andet tilbagetrækningsreformen reelt tilkendegivet, at man ville en anden vej for dansk økonomi. Derfor havde Thorning og Søvndal ikke en chance for at indfri egne løfter, hvis man vel at mærke ville have de radikale med i en regering.
3) Socialdemokraterne og SF løj sig helt bevidst til magten ved at udstede løfter, som de vidste ikke havde gang på jorden. Jo reelt en sammenskrivning af de to forrige punkter, men siger noget om, hvorvidt S og SF var bevidste om egne handlinger.
Om det er de økonomiske realiteter, de radikale eller ren kynisme, som fik S og SF til at kaste håndklædet i ringen ved jeg af gode grunde ikke noget om. Måske er det lidt af det hele. Men Vestagers forsøg på at redde kastanjerne ud af ilden for Thorning redder ikke noget. Tværtimod. Hvad Vestager reelt siger om Thornings lederskab er et af følgende:
Ad 1) Socialdemokratene og SF havde simpelthen ikke forberedt sig godt nok til at danne regering. De legede politik, indtil de fik læst lidt op på teksten.
Ad 2) Det er mig (læs Vestager) som bestemmer regeringens økonomiske politik. Skulle det forhold ændre sig, er de radikale ikke længere at finde i en socialdemokratisk ledet regering.
Ad 3) I løj for vælgerne. Og det må I selv rode jer ud af.
Uanset Vestagers ædle formål, så ender dagens forsvar for Thorning alligevel med endnu engang at udstille Thornings STORE problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar