Ved sin tiltræden foretog denne regering – i lighed med andre
regeringer før den – en række ressortmæssige forandringer. En af dem var at
fjerne asylpolitikken fra Integrationsministeriet og i stedet lægge den over i
Justitsministeriet. Således adskilte regeringen det, der handler om, ”dem der
kommer ind over grænsen” fra det, der
handler om ”dem, der er kommet ind
over grænsen”. Asylpolitikken blev adskilt fra integrationspolitikken.
Konkret betyder det, at vi for tiden har en
socialdemokratisk Justitsminister med ansvar for asylpolitikken og en radikal
integrations-minister. Og som enhver ved, er det – for nu at sige det mildt – ikke
nødvendigvis ensbetydende med konsistens i det samlede indtryk af regeringens
udlændingepolitik. Faktisk tværtimod. Og man kunne godt have regeringen
mistænkt for at spekulere i, at nogen er til moderen, mens andre er til
datteren.
Det kunne ligne en tanke, at regeringen helt bevidst har ét ministerium, der pleaser de radikale vælgere og ét ministerium, der pleaser de socialdemokratiske vælgere.
Under alle omstændigheder har de seneste ugers debat om
syriske flygtninge udstillet, at højre hånd ikke ved, hvad venstre hånd
foretager sig. Eller rettere: Sådan ser det i hvert fald ud.
I september måned lancerede den daværende Justitsminister
Karen Hækkerup og Integrationsminister Manu Sareen under stor bevågenhed en
såkaldt stramning af udlændingepolitikken. Nu skulle syriske flygtninge, som ”kun”
var ofre for krig – og altså ikke personligt forfulgte – kun have ophold i
Danmark i foreløbig 1 år. Senere fik regeringen så også fabuleret sig frem til,
at disse ”krigsflygtninge” først kunne blive sammenført med deres familie efter1 år.
Især Statsministeren har efterfølgende den ene gang efter
den anden i insisterende påståelige vendinger fastholdt, der er altså tale om en stramning.
Men så er det, at den radikale integrationsminister, Manu
Sareen, for alvor træder ind på scenen og på et konkret spørgsmål fra
KL-formand Martin Damm, slår fast, at ”De skal integreres – og sådan er det”. Flygtningene
fra Syrien forstås, og det uanset om de skal være her 1 år eller resten af
livet.
Men hvordan hænger det nu sammen med, at regeringen har
masseret ind i medier og befolkning, at de selvsamme flygtninge skal sendes
hjem igen om et års tid?
Det gør det heller ikke!
Og som minimum er regeringen da også uærlig om sin egen vurdering
af verdens sande tilstand. Jeg har personligt mistænkt regeringen for en
opfattelse af, at disse flygtninge aldrig nogensinde bliver sendt hjem igen. Ellers
giver det ingen logisk mening, at Integrationsministeren insisterer på, at
syriske flygtninge skal have den fulde integrationspakke fra dag 1. De skal
lære dansk, gøres arbejdsmarkedsparate og i det hele taget køres igennem den
samme maskine, som mennesker, der vurderes at få et noget længere ophold i
Danmark end 1 år.
Samtidig slår både Statsministeren og Justitsministeren igen
og igen og igen fast, at regeringen vil gennemføre en stramning, som betyder,
at syriske flygtninge kun skal være i Danmark i 1 år.
Eller udtrykt på en anden måde: Asyl-ministeren taler som
om, at de syriske flygtninge skal sendes hjem efter 1 år. Integrationsministeren
handler omvendt som om, at de bliver her for bestandigt.
Så sent som i dag – den 9. november 2014 – udtaler Manu Sareen til JP, at kommunerne skal sørge for, at højtuddannede syrere skal ud og
arbejde i danske virksomheder. Det lyder jo både sympatisk og som en god
forretning for danske virksomheder. Men igen: Var det ikke meningen, at de
skulle hjem efter 1 år og f.eks. være med til at genopbygge deres eget land?
En ting er, at såvel oppositionen som medierne og den danske befolkningen har svært ved at afkode regeringens egentlige overvejelser. Noget helt andet er, at hvis de syriske flygtninge ikke i forvejen var forstyrrede i hovedet af krig og ødelæggelse, ja så bliver de det da af regeringens slingrekurs, hvor den ene minister vil sende dem hjem og den anden integrere dem for fuld musik.
