Løkke - Kommentatorerne 1-0

Jeg sluger det hele råt. Alle udsendelser, blogs og indlæg fra de politiske kommentatorer. Noget er sjovt, andet indsigtsfuldt og noget tredje ren polemik.

Men i den seneste uges tid er begivenhederne løbet af med flere af landets fremmeste inden for branchen. Det er som om, at egen ophøjethed og selvretfærdighed har fyldt mere end det egentlige formål, nemlig analysen af dansk politik.

Det er såmænd ikke i sig selv, fordi Henrik Qvortrup iflg. TV2 selv har beskyldt Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, for at lyve om sine rejsedestinationer. Og det er helt uden andet afsæt, end at Qvortrup tilfældigvis ikke kendte dem, altså destinationerne. Og i virkeligheden overrasker det vel heller ikke, at ingen på TV2 tilsyneladende hverken har haft evnen eller tiden til at analysere forskellen på uvidenhed og løgn. (PS: I normale relationer mellem mennesker, ville Qvortrup ha’ stukket Løkke en undskyldning).

Det er heller ikke i sig selv, fordi de fleste kommentatorer fik rodet Lars Løkke Rasmussens rejse til Rio sammen med Venstres synspunkter. At det skulle være, fordi vores formand var på tur til udlandet, at vi indtog de politiske standpunkter, vi gjorde. At der skulle være en direkte sammenhæng mellem boligejere, pensionister, top-skat, beskæftigelsesfradrag og så Løkkes deltagelse i et topmøde i Rio.

Det er egentlig heller ikke i sig selv, fordi de fleste kommentatorer kalder Venstres ageren i dette forhandlingsforløb for uskøn. Heller ikke at de fortsætter med det, efter at aftalen er indgået, og at – frit efter Peter Mogensen – hvis oplægget var blåt, så er aftalen endnu mere blå.

Det er heller ikke i sig selv, fordi de fleste politiske kommentatorer troede, at alle forhandlinger mellem parterne foregik med dem og deres kolleger som mellemmænd. Altså i medierne. Hvad pokker? Der har vi jo noget til fælles – politikere og kommentatorer – jorden drejer om os, ikke omvendt.

Det er egentlig heller ikke fordi, at de politiske kommentatorer tilsyneladende er mere optaget af taktik, og det som Christopher Arzrouni forleden kaldte ”ritualerne” end selve substansen. Altså benægtelsen af, at hvis der ikke er noget at mødes om, hvorfor så mødes. For vi skal da mødes, om ikke andet for at mødes. Vi kan vel snakke om det.

Det faktisk heller ikke, fordi de fleste kommentatorer accepterede regeringens præmis om, at forhandlingerne om en skattereform skulle være færdige inden et bestemt tidspunkt.

Nej, det er mere manglen på selverkendelse og efteranalyse.

For det første, at man ganske enkelt tog fejl i bedømmelsen af udkommet. Det hedder ikke ”vi tog fejl”. Nej det er et ”chok”, at regeringen indgik en skatteaftale med V og K. Man aner næsten irritationen over, at politikerne har ændret på kommentatorernes game-plan.

For det andet, at det faktum, at kommentatorer ikke får alt at vide, ja det har indflydelse på analysernes kvalitet. Sig det dog lige ud: ”Vi vidste ikke, at der var kommunikation mellem Regeringen og Venstre, og derfor har vores analyser været noget skæve både på proces og mål”.

For det tredje om sammenblanding af form og indhold ikke er kommet for vidt. Det er lidt vildt, at man ikke får taget sig selv i nakken og erkendt, at det er noget rod, at man ikke kan kende forskel på Rio og topskat.

Og endelig … indrøm nu, at I endnu engang undervurderede Løkkes evner udi politik – både på indhold og form. Det er på indholdssiden mere blåt end oplægget fra regeringen, og det er på formen en regering i et rivende opgør med sit eget parlamentariske grundlag.

Hvad er det I påstår, som kunne have været mere optimalt set med Venstres øjne?

Med venlig hilsen

En trofast læser, lytter og seer