Regeringens Togfond DK mangler simpelthen at blive underkastet en gedigen samfundsøkonomisk analyse. For eksempel kommer det til - udover elektrificeringen - at koste 13.9 mia. kr. at nedbringe rejsetiden mellem Odense og Århus fra 1 time og 24 timer til præcis 1 time. Ved lidt hurtig hovedregning giver det cirka 580 mio. kr. pr. vundet minut? Er det virkelig klogt at bruge så mange penge på at ramme præcis 1 time? Kunne de penge ikke være brugt mere fornuftigt på andre ting?
Det er ikke længere comme il faut at henvise til Bjørn Lomborg i debatter om dansk miljøpolitik. Men måske han en dag har lyst til at kaste sig over transportpolitikken. Der er nemlig brug for ham. Brug for at nogen stiller det helt banale spørgsmål: ”Kunne vi få mere nytte ud af pengene, hvis vi brugte dem på en anden måde?”
For ganske nylig fremlagde regeringen som lyn fra en klar himmel en plan, de kalder Togfond DK (alt skal åbenbart hedde noget med DK for tiden).
27 mia. drysset med let hånd udover den danske jernbane. Uden forudgående debat. Uden hensyntagen til hidtidige analyser. I det hele taget uden blik for, om pengene kunne være brugt bedre på en anden måde.
I dag tager det for eksempel 1 time og 24 minutter at gennemføre en togrejse fra Odense til Århus. Regeringen vil have rejsetiden ned på 1 time. Det koster ifølge Regeringens plan 13,9 mia. kr. I alt knapt 580 mio. kr. (mere end en halv milliard) pr. nedbragte minut. Jamen er det ikke penge, der skal bruges på at elektrificere strækningen? Næh nej, det ligger udover. Nej, de knapt 14 mia kr. skal bruges på en ny bane over Vestfyn, en bro over Vejle Fjord, en ny bane mellem Hovedgård og Århus samt en række øvrige hastighedsopgraderinger. Men er det nu klogt uden forudgående analyser og debat at bruge SÅ mange penge på at ramme præcis 1 time? Er det 1 time og 10 minutter, 1 time og 15 minutter eller præcis 1 time, der får danskerne til at sættes sig ind i toget mellem Århus og Odense? Eller er det noget helt andet, der er afgørende, for eksempel at toget kommer til tiden, og at man kan få en siddeplads?
Regeringen vil endvidere bruge ikke mindre end 5 mia. kr. på at elektrificere jernbanen fra Aalborg til Frederikshavn. Jeg under nordjyderne alt det bedste. Men NIRAS foretog for fire år siden en beregning, som viser, at en elektrificering af jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn vil give et samfundsøkonomisk underskud på 694 mio. kr. Regeringen vil med andre ord bruge 5 mia. kr. på at elektrificere en strækning, som herefter vil give et samfundsøkonomisk underskud på knapt 700 mio. kr. Det er ganske enkelt Ebberød Bank.
Regeringen har god grund til at være grebet af panik. Tilsyneladende i fuldkommen ubalance med sit eget bagland. Men selv den værste politiske krise giver altså ikke ret til – og slet ikke disse tider - at være så helt igennem ansvarsløs med borgernes penge.
For hvad er egentlig præmissen for Regeringen – udover at ville please sit eget bagland. Hvis præmissen er at øge mobiliteten i Danmark, hvor kan man så læse, se eller høre, at det lige præcis er disse enorme investeringer i jernbanen, hvor skatteborgerne og Danmark får mest ”value for money”?
Hvis præmissen blot er at ”gøre noget godt”, ja så kunne man vel med lige så god ret bruge milliarder på renovering af folkeskoler, bedre sygehuse eller alt muligt andet.
Regeringen er endnu engang kommet med en løsning på et ”problem”, uden på forhånd at gøre sig klart, om lige præcis dette problem er så meget mere påkrævet at løse, end alle mulige andre problemer.
