onsdag den 7. december 2016

Føde-skandalen på Riget: Er 50 mio. virkelig nok til en opsigelse?

Det er selvfølgelig møgærgreligt, at den højt respekterede klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling, Morten Hedegaard, har valgt at smække med døren, fordi han med egne ord ikke længere kan tage det ultimative ansvar for både patienternes behandling og medarbejdernes trivsel

Knapt så ærgreligt men mere forudsigeligt er det, at Hedegaards kolleger bruger anledningen til et samlet angreb på de mekanismer, der har styret det danske sundhedsvæsen, siden Fogh-regeringen tiltrådte i 2001.

Man kunne ønske sig, at Hedegaard ville berige debatten med nogle lidt mere graverende eksempler på omprioriteringer, som for alvor har truet patientsikkerheden for de fødende i Danmark, end tilfældet har været. Især fordi sundhedsvæsnet igennem de seneste mange år er blevet tilført astronomiske beløb. Herunder i finansloven for 2016, hvor fødeområdet fik 50 mio. kr. årligt over de næste fire år til at understøtte relevante projekter, der fokuserer på at forbedre rutiner omkring fødsler. 

Dråben, der, ifølge Hedegaard, fik bægret til at flyde over, skulle angiveligt ligge i overflytningen af en række funktioner fra et såkaldt barselshotel til selve Rigshospitalet. Siden 2010 har barselshotellet i nogle dage efter fødslen kunne tilbyde førstegangsfødende ro og hjælp til at være mor. Og det er jo en udmærket service. Men med fare for at lægge mig ud med nomenklaturaen på dette felt, kan man vel med god ret spørge, om et barselshotel tilhører selve kernen i det offentlige sundhedsvæsen og om det deraf følgende skulle være tilstrækkeligt til en opsigelse? I hvert fald er det lykkedes mødre før 2010 at komme nogenlunde fornuftigt ind i forældrerolle uden ophold på et Barselshotel. Hvis man var fræk, kunne man jo spørge, om Morten Hedegaard har været i stand til selv at prioritere inden for et område, han selv har administreret? 

For de mange penge, der er tilført sundhedsvæsnet igennem de seneste 10-15 år, har der sideløbende været en aftalt målsætning mellem Danske Regioner (Amtsrådsforeningen) og såvel røde som blå regeringer om en årlig produktivitetsstigning på 2 pct., som ubrudt har fastholdt fokus på at få mere behandling for de samme penge. I dag er indlæggelsestiden i Region Hovedstaden nede på 2,9 dage mod ca. 10 dage i 1990. Jeg har ikke mødt ret mange læger, som ønsker sig tilbage til tidligere tiders monster-indlæggelser. En underskov af forskning i metoder og udstyr, som har kunnet indfri målsætningen om kortere ventetider og øget produktivitet – og ovenikøbet kan eksporteres - er ydermere blomstret frem.

Og det er vel ikke for meget forlangt, at milliard-investeringer i det danske sundhedsvæsen følges op af krav om at levere noget – og gerne mere – for pengene, især ihukommet den løbende teknologiske udvikling.