Igen og igen har jeg igennem de seneste dage stillet mig selv spørgsmålet: Er det jura og love, som gør mig så uendelig stolt over at være dansk, som får mig til at fælde en tåre, når Dannebrog stiger til tops, og som ranker min ryg, når danske soldater slås for frihed i andre verdensdele?
Er det et juridisk eller politisk spørgsmål, som får mig til at glædes og græmmes over nationens historie - og i alle tilfælde se mig selv - i al min ring- og beskedenhed - som rundet heraf?
Er det politikere og jurister, som har lært mig at sætte pris på dansk kultur og danske skikke? Eller er det noget helt andet og større, som til enhver tid tilfældige politikere og jurister - heldigvis - hverken kan gøre fra eller til, som får mig til at føle mig dansk HELT ind i marv og ben.
Ja, disse spørgsmål er selvsagt foranlediget af diskussionen om de danske flagregler. Men i særdeleshed fordi, hvis der skal være sammenhæng i den argumentation, at danskhed og national stolthed skulle komme ud af lovgivning. At man skulle være mindre dansk og ikke sætte pris på sit lands historie og kultur, hvis man tror og mener, at flagregler og deslige hverken gør fra eller til i forhold til min - og med mig andres - nationalfølelse. At danskheden så at sige skulle sive ud imellem fingrene på os, hvis vi ikke sørger for at have tilstrækkelig lovgivning, der kitter os sammen.
Min danskhed og nationalfølelse kan ikke påduttes eller for den sags skyld udfries mig af politiske beslutninger. Min danskhed og nationalfølelse er et resultat af noget større, noget Guds givet om man vil. Jeg er rundet af mit folks og min nations historie og ikke af Folketinget anno 2012. Min danskhed bæres i hjertet og ikke i min tiltro til love og regler.
Så hvis nogen skulle finde på at insinuere, at Dannebrog og dansk kultur og historie ikke betyder noget for mig, vil de få svaret: "Mere end I aner, og mere end hvad nogen politiker i sin vildeste fantasi kunne finde på at proppe ind i et stykke lovgivning"
Med ønsket om Guds fred og en glædelig påske...
Du har så ret i dette. Jeg ser lovgivnings feberen, som et udtryk for svaghed. En manglende tiltro, til at vi kan opretholde vores fædrelandskærlighed. Vores danskhed skal nok bestå uden love af den ene eller anden art.
SvarSletNår du en sjælden gang skriver noget fornuftigt skal du naturligvis have ros. Det være hermed gjort.
SvarSletJeg arbejder i militæret, og jeg kan fortlle dig at de her går enormt meget op i vores flag og flagreglerne. Hver gang der er en speciel dato som Slaget ved Dybbøl i 1848 skal der flages med det store flag osv. For drengene herinde er flaget symbolet på hvad de kæmper for og for dem er denne snak virkelig skræmmende. Personligt er jeg enig med dem. Jeg hører ofte folk fra udlandet som kommer forbi på ferie at de ligger mærke til at vi er glade og stolte af vores flag. De siger det ikke med smil og overbærenhed. Nej de mener faktisk de gerne ville have det på samme måde hos dem.
SvarSletUdover det så er Dannebro det ældste flag i verden, at bruge vores stænger til andet er for mig bare helt forkert. Dette er vist 1. gang jeg er helt uenig med dig. Håber virkelig ikke reglerne bliver lavet om.