Efter skandalen: DSB skal reorganiseres

Leg for eksperimentets skyld med den tanke, at DSB var et aktieselskab, som i lighed med andre selskaber opererede på et marked præget af konkurrence. Hvor udbud var styrende istedet for monopol. 

Leg videre og forestil dig, at DSB i den situation havde hyret et kommunikationsbureau til at påvirke politikere og den politiske dagsorden.

Ville du så - afhængigt af temperament - henholdsvis rynke på næsen eller udskrige det som en skandale, at en kritisk journalist var blevet hyret til at lave noget andet end at skrive kritiske artikler?

Ville du blive rasende forarget over, at centrale politikere var blevet ”kortlagt”?

Jeg tillader mig at tvivle!

Og her er vi inde ved sagens kerne, nemlig at DSB ikke er et privat selskab, det er end ikke et statsligt aktieselskab, det er på den anden side set heller ikke en styrelse direkte underlagt Transportministeren. Næh, DSB er en såkaldt Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV).

Hverken fugl eller fisk.

• På den ene side har virksomheden en selvstændig bestyrelse og en selvstændig direktion. På den anden side er Transportministeriet eneejer og finansieringskilde
• På den ene side ligner DSB en privat virksomhed. På den anden side har DSB stort set monopol på dansk togdrift. Der er med andre ord ingen konkurrence og i princippet ingen politiske krav til effektivitet og produktivitet.  
• På den ene side har DSB en selvstændig drift. På den anden side blander politikerne sig – i øvrigt med god grund – i DSB’s monopoliserede skatteyderfinansierede drift.
• På den ene side optræder DSB som enhver anden privat virksomhed, som ønsker at påvirke de politiske beslutningstagere. På den anden side er det – som vi har set – stærkt problematisk, fordi DSB årligt modtager 3,6 mia. skattekroner, stort set har monopol på togdrift i Danmark og i øvrigt er ejet af Transportministeren. 

Der er ikke meget godt at sige om denne konstruktion, hvor DSB så at sige er i ”halvstrakt arm” fra det politiske system. Ansvaret fremstår uklart og delt mellem DSB’s ledelse og Transportministeren/Folketinget. Alle har ansvaret og dermed har ingen som bekendt ansvaret.

Den uklare ansvarsfordeling er et problem, vi har set udblæst for fuld skrue i en lang, lang, lang række af sager, som er noget mere skandaløse – men måske knapt så kulørte som lidt for fikse kommunikative træk. Jeg behøver bare nævne IC4, Rejsekortet og eventyret i Sverige. Staten og DSB er fedtet ind i hinanden i et for de fleste rasende uoverskueligt morads af pengestrømme.

Løsningen er for mig at se, at enten skal de danske statsbaner trækkes helt ind i hjertekulen af staten som en styrelse e.lign. eller også skal DSB på aktier – statslige, private eller en blanding.  

Jeg foretrækker – næppe som nogen overraskelse – det sidste kombineret med konkurrence på dansk jernbanedrift. Hvor danske jernbanedrift udbydes mellem de tog-operatører, som har lyst, vilje og mulighed for at byde med. Herunder selvfølgelig også et reorganiseret DSB på aktier.

Flere udbud og mere konkurrence ville først, sidst og væsentligst skabe bedre og billigere togdrift i Danmark. Men det ville også skabe klarhed over ansvarsfordelingen i dansk togdrift i modsætning til det mudder, vi ser i dag.

I den situation, hvor DSB agerer som a/s og på et marked præget af konkurrence, ja der kan virksomheden for mig at se bruge alle de penge, de vil, på lobbyisme.

Husk at tjekke min hjemmeside på www.stemgeertsen.dk