Svenske tilstande i det danske sundhedsvæsen

Vi skal have svenske tilstande i det danske sundhedsvæsen. Det skal ikke være givet, at læger og sygeplejersker på den regionale lønningsliste skal scanne og operere. Lad os invitere de private ind på de offentlige hospitaler.

I Region Hovedstaden bryder man sig ikke om privathospitaler. Derfor har man uden rigtig at kunne sandsynliggøre den økonomiske eller kvalitetsmæssige gevinst trukket behandlinger væk fra privathospitalerne og i stedet opbygget sin egen kapacitet. Det gælder på så ukomplicerede behandlinger som grå stær og scanninger.

Jeg synes personligt, det er en uskik, at regionens politikere sætter regionens monopol på behandlinger over hensynet til økonomi og kvalitet.

Nuvel. Operationsstuerne og scannerne står der, og så skal de selvfølgelig også udnyttes. Spørgsmål er, om det er givet, at det skal være læger og sygeplejersker på den regionale lønningsliste, som skal betjene operationsstuer og scannere.

Det synes jeg ikke det skal!

Lad os i stedet spørge markedet – privathospitalerne – om de kunne have lyst til at drive de dele af produktionsapparatet i det offentlige sundhedsvæsen, som i den store sammenhæng fremstår ukomplicerede – som for eksempel scanninger og grå stær operationer.

Men er det ikke den direkte vej til amerikanske tilstande i det danske sundhedsvæsen?

Nej, det er det ikke. Det danske sundhedsvæsen er fortsat og skal fortsat forblive skatteyderfinansieret med fri og lige adgang for høj som lav. Men det betyder jo ikke, at behandlingerne partout skal foregå i offentligt regi og foretages af regionalt lønnede læger og sygeplejersker.

I virkeligheden vil offentlige og private læger "dør-om-dør" på de offentlige hospitaler være et skridt i retning af svenske tilstande. Svenskerne besluttede i 1999 at invitere privathospitalet Capio til at forestår driften af det offentlige hospital St. Görans Sjukhus. Capio er en af de helt store europæiske leverandører af private sygehusydelser. Resultat: Enhedsomkostningen faldt i løbet af relativt kort tid med hele 30 pct. Dermed frigjordes ressourcer til at behandle endnu flere patienter.

Det skal vi da lære af i Danmark!

Vi skal foretage et 360 graders eftersyn af det danske sundhedsvæsen, hvor vi ikke hænger os så meget i, om matrikler er offentligt eller privat ejet, eller om behandlingerne foregår i offentligt eller privat regi. Politikerne skal i stedet koncentrere sig om at sikre, at kvaliteten er høj og økonomien i orden.